top of page
panel_stor_edited.png

Vores fortælling

køkken1.jpg
IMG_5969_edited.jpg

Vi er Julie og Jesper – mand og kone – og Egn Boutique Hotel og Restaurant Egn er vores fælles drøm, skabt af kærligheden til hinanden, til gastronomien og til det nære værtskab. Her på Møn har vi fundet stedet, hvor vi kan forene alt det, vi brænder for: mad og vin, personlig omsorg og de små detaljer, der gør en oplevelse til noget helt særligt.

 

Jesper kommer fra en gård i Nordjylland, hvor vejen egentlig var lagt ud til et liv som landmand. Men han fulgte sin passion for køkkenet og tog ud i verden – fra Michelin-restauranter i Stockholm og New York til rollen som køkkenchef herhjemme. I dag skaber han sæsonens menuer på Restaurant Egn, inspireret af råvarerne, naturen og en evig nysgerrighed.

 

Julie har mange års erfaring fra corporate verden med marketing, strategi og ledelse, men længslen efter noget mere personligt trak hende væk fra mødelokalerne. Hun brænder for at skabe rammer, hvor gæster kan finde ro og nærvær – og for at udvikle et sted, hvor alt fra koncept til gæsteoplevelse afspejler vores værdier.

 

Hos Egn byder vi hver eneste gæst velkommen med personlig omsorg, lokale smagsoplevelser og en atmosfære, hvor gastronomi og værtskab går hånd i hånd. Vores boutiquehotel er skabt som et voksenhotel med stille luksus – et fristed, hvor man kan sænke skuldrene, finde tid til hinanden og nyde livet i smukke omgivelser.

Bundgarnet 18 - Råbylille Strand - 4780 Stege - Egn@Egnhotel.dk - Tel:  +45 49 49 10 50

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

telefontiden er onsdag - lørdag

ml. 15:00-17:30

Kontrolrapport
bottom of page